Ålegræsbede

Tilbage til forsiden

Danmarks kyster og fjorde består af en række forskellige levesteder for dyr og planter. Disse levesteder kaldes habitater og kan fx være fysiske strukturer, som stenrev eller en mudderbund, men kan også bestå af levende organismer. Et eksempel på en habitat dannet af levende organismer er muslingebanker eller enge af ålegræs. Ålegræs er en rodfæstet plante (Ålegræs, Zostera marina), og når ålegræsplanterne står tæt danner de undersøiske skove og fungerer dermed som levested for andre dyr og planter fuldstændigt som skove på land.


Ålegræs spiller en nøglerolle i kystvandenes økologi. De har en høj produktion og oplagrer kulstof og næringsstoffer i havbunden. Mangfoldigheden af forskellige arter dyr og planter er høj i ålegræs-engene og derfor bliver biodiversiteten høj. Planterne skaber også et naturligt kystværn, fordi de dæmper bølgeslagets erosion af kysten. Endelig er ålegræsset med til at øge vandets klarhed fordi de både mindsker ophvirvling af bundmateriale og fordi de fremmer bundfældning af partikler i vandet. Med klart vand er der bedre lysforhold til gavn for ålegræsset selv og andre planter, der lever i ålegræsengene.


Danmarks udstrakte lavvandede kystområder med blød, sandet bund, middelhøj saltholdighed og typiske sommertemperaturer omkring 20 grader byder fra naturens hånd på særdeles favorable betingelser for ålegræs. Fordi ålegræsset er en vigtig del af økosystemet og bedst trives i klart, rent vand, bliver ålegræs derfor også brugt til at tage temperaturen på økosystemernes tilstand.


Her kan du læse om ålegræssets betydning som habitat og bestanddel i fjordenes økosystem.

 

Ålegræsset som levested

Som træer på land er ålegræsplanter ikke bare planter men også en opret fysisk struktur, der bryder den flade bund som træer på en flad mark. Men modsat træerne er ålegræsset ikke stive som træerne. Dels er bølgernes kræfter så stærke, at stive stammer ville knække eller blive revet op, dels holder vandet bladene oprejste, så der er ingen grund til at bruge energi på at danne stive stammer. Når mange planter er samlet dannes der enge. Engene kan være sammenhængende og store arealer, men der kan også være små huller eller bare pletter i ålegræsengene, som der kan være lysninger i skove. Samlet giver det mange og forskellige levesteder, hvor småfisk og dyr kan søge skjul. Mellem ålegræsbladene bliver mindre dyr ikke så nemt set af rovdyr I ålegræsengen lever der således mange små krebsdyr og snegle samt yngel af fisk som fx forskellige fladfiskearter. Andre småfisk lever det meste af deres liv i ålegræsengene, fx tangnål og kutlinger, men også større fisk som ålekvabbe lever i ålegræsengene. Mange af fiskearterne lever af de andre smådyr som har fundet et levested i ålegræsengene.


Ålegræsset fungerer også direkte som levested. Andre planter og dyr der lever fastsiddende på et sted hele livet, bruger ålegræsbladene som et sted, de kan sætte sig. Ved at sætte sig på ålegræsbladene kan de komme højere op i vandsøjlen, hvor der er mere lys eller føde, end der er på bunden. Eksempler på planter og dyr, der sætter sig på ålegræsbladene, er små buskede arter af brunalger som dunalge og forskellige polypdyr. Både dyr og planter som sætter sig på ålegræsset og ålegræsbladene selv kan være føde for andre dyr og dermed tiltrækkes endnu flere dyr til ålegræsengene. Det kan være både fisk, snegle og krebsdyr som tangrejer, men det kan også være større dyr som fugle. Eksempler på fugle, der lever i ålegræsbæltet er gæs, svaner, en række andefugle og blishøns, som alle finder en stor del af deres føde i ålegræsengene. Andre fugle som hejrer finder deres byttedyr i form af småfisk i ålegræsengene.

 

Sammenlagt er ålegræsset både et skjul, et sted man kan sidde på som dyr eller plante eller simpelthen mad. Alle de forskellige funktioner tiltrækker andre dyr og planter og gør, at ålegræsengene er fulde af liv og levested for mange forskellige arter.

 

Figure-2_bis_2.png

Ålegræsset som en vigtig del af økosystemet

Diagramer omkring nærigsstoffers påvirkning og ålegræs.

Diagramer omkring nærigsstoffers påvirkning og ålegræs.

Koncentration af næringsstoffer

Koncentration af næringsstoffer

Ålegræs er en plante og får dermed sin energi fra fotosyntese. Fotosyntese er en kemisk proces, hvor planter bruger CO2, energi fra solen samt næringsstoffer som kvælstof og fosfor til at leve, gro og formere sig med.
I modsætning til mikroalgerne, som lever frit i vandet og makroalgerne som enten kan sidde fasthæftede på sten og andet fast underlag eller være drivende, så har ålegræs et rodsystem, der går ned i havbunden. I rodsystemet kan ålegræsset oplagre den næring og energi som dannes ved hjælp af fotosyntesen. Dermed kan ålegræsset tage CO2 og næringssalte ud af det marine økosystem og gøre dem utilgængelige for fx de meget hurtigt voksende mikroalger. Ålegræsset kan bruge energien i rødderne i perioder, hvor der fx er lave koncentrationer af næringssalte i vandet eller ringe lysforhold.
Oplagring af energi og næringssalte, fx i ålegræssets rødder, gør hele økosystemet mere stabilt (figur 4 og 5). Hvis næringssaltene i stedet for at være oplagrede var frit tilgængelige i vandsøjlen ville de blive udnyttet direkte til vækst af mikroalger. Opblomstring af mikroalger gør vandet uklart og giver mindre lys til bundlevende planter som tang og ålegræs. Mikroalgerne har også en meget kort levetid, ofte få dage. Når mikroalgerne dør bliver de omsat af bakterier, hvorved der bliver forbrugt ilt og frigivet næringssalte. Begge dele gør økosystemet mere ustabilt med plads til hurtige opblomstringer og dårlige iltforhold ved bunden. Med ålegræs og deres oplagring i rødder og blade bliver omsætningen af CO2 og næringssalte langsommere og mere stabil, hvilket også gør økosystemet langsommere og mere forudsigeligt, hvilket for økosystemer normalt er et sundhedstegn.
Ålegræssets rødder har også en anden funktion en at være lager. Rødderne er ålegræssets anker i en ellers blød bund uden sten. Kombinationen af rødder og ålegræsbladendes påvirkning af vandbevægelserne gør, at vandet i ålegræsenge ikke er så uklart som udenfor. Klart vand er godt for de store plantetyper som ålegræs, andre blomsterplanter i havet og makroalgerne.

 

 

 

Hvordan har ålegræsset det i Danmark

For 100 år siden var der tætte ålegræsbestande overalt i de indre danske farvande fra ganske lavt vand og ned til 5-6 m dybde i fjordene og helt ned til 8-10 m dybde i det klare vand i Kattegat og Bælthavet. Datidens havbiologer vurderede, at ålegræsset dækkede 6726 km2 af havbunden og producerede omkring 8 millioner ton tørstof om året. Men siden er ålegræsbestanden gået kraftigt tilbage.


I begyndelsen af 1930’erne dræbte en svampesygdom 90% af ålegræsset i danske farvande, og først i løbet af 50’erne og 60’erne blev engene delvist retablerede dog uden fuldt ud at nå den tidligere udbredelse. Fra 1950’erne og de næste 30 år frem steg tilførslerne af næringssalte fra land til vand. De mange ekstra næringssalte i fjorde og kystvande førte til opblomstring af mikroalger også kaldet planteplankton. Når planteplanktonet blomstrer op, bliver vandet uklart og lyset har sværere ved at trænge ned til havbunden, hvor ålegræsset gror. Jo mere uklart vandet er, jo længere ind på lavere vand rykker ålegræsset ind på og efterlader havbunden nøgen på de større vanddybder. I Limfjorden er der i dag kun sammenhængende ålegræsenge ud til max. 3-4 m vanddybde.


Selvom tilførslerne af næringssalte fra land til vand er faldet de sidste 20 år er ålegræsbestanden endnu ikke genetableret. Det er af flere grund et problem. For det første er det et problem, at ålegræsset ikke har fået det bedre, fordi ålegræs er så vigtig en del af økosystemet. For det andet er det et problem, fordi netop ålegræs bliver brugt som mål for fjordenes og kystvandenes sundhedstilstand. Kystvandenes sundhedstilstand bliver således i EU sammenhænge målt som den maksimale vanddybde, hvor vand ålegræs kan leve. I henhold til EU's Vandrammedirektiv har Danmark forpligtet sig til, at kystvandene skal have en ”god” eller ”høj” økologisk tilstand, og for at nå det mål, må ålegræssets udbredelse ikke være reduceret med mere end 25% i forhold til reference-tilstanden som er fastsat til tilstanden for ca. 100 år siden.


Der mangler i dag viden om, hvorfor ålegræsset ikke spreder sig mere, nu tilførslerne af næringssalte er faldet og vandet i fjordene er blevet klarere. Den manglende viden har sat gang i forskningen i Danmark indenfor dette område. Denne forskning skal forsøge at kortlægge selve genopretningsforløbet for ålegræsbestanden og på den måde medvirke til, at der bliver skabt gunstige betingelser for ålegræssets genetablering.

 

Aktiv retablering af fjordmiljøerne

Hvordan kommer vi så ud af denne onde cirkel, hvor ålegræsset ikke får det bedre selvom betingelserne burde være blevet bedre. En af de metoder der i øjeblikket ses nærmere på er genplantning af ålegræs, for . Genplantningsforsøg kan blandt andet være spredning af ålegræsfrø eller forsøg med at flytte afskårne sideskud. Dette bliver forsøgt i områder, hvor der ikke i forvejen er ålegræs, men hvor der i teorien er gode vækstbetingelser.


Nogle af de forhold man skal være opmærksom, når man skal udvælge områder til genplantning er:


1) Hvis bunden er meget mudret, kan ålegræsset ikke forankre deres rødder tilstrækkeligt, og planterne kan blive revet op af strøm og bølger.


2) Hvis der i området er mange drivende tangarter som fedtemøg og søsalat, så kan de unge ålegræsplanter blive beskadigede, når fedtemøget driver henover de unge ålegræsplanter.


3) Endelig er de tidligere ålegræsområder blevet indtaget af andre organismer, da pladsen nu var ledig og der var rigeligt med næringsstoffer. Sandormen er indvandret i de sandede områder, som ålegræsset har forladt. Og den har ikke tænkt sig at forlade området frivilligt til fordel for genetablering af ålegræs. Den yder derimod modstand, idet dens ædeadfærd medfører at ålegræssets frø begraves så dybt i havbunden, så de ikke kan spirer op til overfladen.


4) Endelig er det vigtigt at være opmærksom på, at de fysiske betingelser er i orden. det vil sige, at områder med iltsvind eller fiskeri ikke bliver valgt, fordi begge dele er skadelige for ålegræs.

Figure 4

Figuren viser de teknikker som vil blive testet i forsøget på at hjælpe retableringen af ålegræs i vore fjorde. teknikkerne vil blive afprøvet i Odense Fjord, Limfjorden og Roskilde Fjord.

Figure 5

image alt Ålegræs
image alt Roskildereje
image alt Hestereje
image alt Strandkrabbe