Østers - Fjordbaseret

Yngelsamlere kan være konstrueret på mange forskellige måder. Det kan fx være såkaldte kinesiske hatte, som er stablede plastikskiver, der kan være dækket med et tyndt lag kalk, sand og cement, eller det kan være bakker eller poser med tomme muslingeskaller. Erfaring og forskning har vist, at muslingeskallerne er de mest effektive og bedste for den videre proces.

Yngelsamlerne bliver sat ud for, at østerslarverne kan etablere sig på dem, når de er modne til at bundslå. Selvom det hedder at bundslå, og det generelt handler om at larverne søger mod havbunden, når de er klar til næste stadie i deres livscyklus, så sætter larverne sig også gerne på andre typer af hårdt substrat. Det er det, opdrætteren udnytter, ved at sætte noget materiale ud, der ligner naturligt substrat.

Yngelsamlerne bliver sat ud omkring det tidspunkt, hvor østers gyder, hvilket i Danmark som regel er i juli. Timingen er vigtig, men det kan være svært at forudsige, hvornår det rigtige tidspunkt er, da det bl.a. afhænger af vandtemperatur og fødemængde. Bliver yngelsamlerne sat ud for sent, kan opdrætteren risikere ikke at få bundslåning på yngelsamlerne, men kommer de ud for tidligt, er der risiko for, at de bliver begroet af andre organismer, som fx rurer og søpunge. Overbegroning kan medføre, at der ikke er plads til østers, og at kun få larver etablerer sig på yngelsamlerne.

Opdrættere behøver dog ikke kun at forlade sig på kalenderen. Ved at åbne østers fra området kan det afklares, om de er gydemodne. En anden mulighed er at tage vandprøver i området og undersøge, om der er østerslarver i vandet. Når først der er larver i vandprøverne, er det på tide at få yngelsamlerne i vandet.

Efter larverne har bundslået sig på yngelsamlerne og er blevet til små østers, får de lov at vokse til de, i starten af efteråret, har opnået en størrelse på mellem 8-20 mm. Har opdrætteren brugt kinesiske hatte eller lignende systemer, bliver de små østers nu taget af yngelsamlerne ved at vride de fleksible plastikskiver fra side til side.

Herefter overføres ynglen til vækstbakker. Vækstbakkerne hænges ud på flydende opdrætsanlæg. Denne sidste del af opdrætsprocessen foregår på samme måde som for østers, der har haft den første del af deres liv i et klækkeri.

Hvis opdrætteren har opsamlet yngel på muslingeskaller, bliver disse typisk lagt ud på havbunden. Her kan de små østers blive til voksenstørrelse, typisk efter ca. 3 år, hvor opdrætteren så kan fiske dem op.

Havstrømme sikrer tilførslen af føde til østers i opdrætsanlægget eller på bunden. Hvis opdrætteren har østers i bakker eller bure, skal disse tilses løbende og oftere om sommeren end om vinteren.

Opdrætteren skal løbende sørge for, at bure og bakker ikke gror til med tang, rurer eller andre organismer, som sætter sig og dermed mindsker vandstrømmen gennem bure og bakker. For hvis vandet ikke kan strømme frit, kan der opstå føde- og iltmangel for østers.

Dette kræver selvsagt noget arbejde, men fordelen for opdrætteren er, at østers vokser bedre oppe i vandsøjlen, hvor der er mere føde. Desuden er østers sikret mod rovdyr som krabber og søstjerner. Lægges østersen på bunden, er der intet arbejde med pasning, men større tab og lavere vækst.

Når østers er vokset til ca. 10 cm, er de klar til at blive høstet, så de kan komme ud til forbrugerne.