Strandkrabbe

I Danmark kan strandkrabben forveksles med den almindelige svømmekrabbe eller glat svømmekrabbe, men de er begge ofte mindre end strandkrabben. Svømmekrabben adskiller sig desuden ved, at bageste benpar er mere afrundede og flade end strandkrabbens.

Strandkrabben har ligesom de andre krebsdyr ikke et indvendigt skelet, men til gengæld et hudskelet, der beskytter krabben mod fjender. Det vil sige, at når krabben vokser, bliver skallen for lille, hvorfor krabben skifter hele skallen for at blive større. Hos voksne krabber sker skalskiftet en gang om året, men den kan skifte skal op til 14-17 gange om året de første leveår.

Før selve skalskiftet danner krabben en ny skal inden under den gamle skal. Når den nye skal er ved at være færdigdannet, begynder krabben at skjule sig. Herefter pumpes blodet fra de ydre dele af krabben ind til selve krabbens krop. Dette får kroppen til at svulme op, hvilket resulterer i, at den gamle skal revner i den bageste del af skjoldet. Når revnen er stor nok, bakker krabben forsigtigt ud af den gamle skal, og tilbage ligger denne som en fuldstændig afstøbning af krabben. Man kan ikke umiddelbart se, at skallen er forladt.

Krabben strejfer omkring efter føde, som den finder frem til ved hjælp af to følehorn, hvor lugtesansen sidder. De mange små sanseceller på følehornene opfanger dufte i vandet, og specielt dufte, der kommer bagfra, har krabben let ved at opfange, da den hele tiden vifter vand forbi gællerne bagfra og fremefter.

Strandkrabben er stort set altædende. Mellem sten og planter finder den forskellige muslinger, strandsnegle, rejer, tang, tanglopper, tanglus, fiskeæg, fiskelarver, hundestejler og kutlinger samt ådsler.

Lever strandkrabben et sted, hvor der er mange sandmuslinger, er strandkrabben i stand til at grave sandmuslingen fri fra sandet. Strandkrabben bruger den ene klosaks og to ben til at danne en skovl og ved at bevæge sig frem og tilbage graves sandmuslingen fri. Når sandmuslingen er fri, kan krabben enten knuse skallen eller alternativt bruge klosaksene til at tvinge de to skaller fra hinanden for at komme ind til sandmuslingens bløddele.

Strandkrabben bruger klosaksene til at fange byttet med, men også til at spise. Klosaksene bruges til at løsne de spiselige dele af byttet og føre det til munden. Maden føres via spiserøret til maven, hvor nedbrydningen af maden foregår, inden det optages i tarmen.

Sidst på sommeren danner hunner og hanner par. Hunnen udsender duftstoffer, der signalerer, at hun er klar til parring.

Inden parring klamrer hunnen sig til hannens underside, og han bærer hunnen i nogle dage, indtil hun skifter skal, hvorefter de parrer sig bug mod bug. Hannen bliver hos hunnen i et par dage for at sikre sit afkom, da hunnen er sårbar efter skalskiftet.

To til fem måneder derefter gyder hunnen æggene og hæfter dem til halefødderne, hvor de bæres i månedsvis indtil klækning, og larverne frigives derefter. De næste 7-9 måneder lever de frit i vandet og føres rundt af strømmen.

Larverne lever af plankton, og for hvert skalskifte ligner de mere og mere de voksne. I sidste larvestadie søger de mod vandoverfladen, hvor strøm og bølger fører dem mod kysten. Her slår de sig ned. Når krabberne er 1-2 år gammel, er de vokset til 3-4 cm og er nu kønsmodne.

Sølvmåger, edderfugle og skrubber er nogle af strandkrabbens fjender, men generelt yder strandkrabbens skal en god beskyttelse mod fjender, men for at vokse skal den skifte skal.

Den nye skal er ikke så hård som den gamle, hvorfor krabben skjuler sig for sine fjender. Ål, hummere, ulke eller andre krabber finder ofte frem til de bløde krabber og spiser dem. Efter 4-5 dage er skallen hård, og krabben begynder at bevæge sig rundt på jagt efter føde.

Hvis strandkrabben møder en af sine fjender, forsvarer den sig med klosaksene, men da fjenderne kan finde på at tage fat i benet, har krabben en særlig forsvarsmekanisme, hvor den taber benet. Bruddet sker mellem andet og tredje led, hvor der findes en tynd spalte, samtidig med at en hinde forhindrer, at krabben mister for meget blod ved bentabet. Mens fjenden undersøge benet kan krabben nå at stikke af og dermed redde livet, og i løbet af 2-3 skalskifte er et nyt ben vokset ud igen.