Hummer

Opdræt af hummer starter med at bringe ægbærende hummere, også kaldet rognhummere, ind i klækkeriet. Hummerne bliver fanget i tejner eller indsamlet af dykker – det er den mest skånsomme måde at gøre det på.

Hummere i Limfjorden bliver kønsmodne når de har en størrelse på ca. 20-25 cm, hvilket svarer til, at de er 6-8 år gamle. En lille hun-hummer kan bære 5.000-10.000 æg, mens en stor hun kan bære over 20.000 æg. Æggene sidder på hummerens halefødder hvor de modnes.

Hun-hummer  med æg på halefødderne

Hummerne bliver som regel hentet ind om foråret og herefter bliver vandet i anlægget langsomt bliver varmet op til 15-20°C. Hummerne bliver opbevaret hver for sig, for også rognbærende hunner er aggressive kannibaler. I denne periode bliver hummerne fodret med muslinger, krabbekød og fisk.

Opdrætteren kan følge udviklingen af æggene ved at kigge på dem. Umiddelbart efter æggene kommer ud under hunnens hale er æggene mørkegrønne/sorte, men bliver under modningen mere rødlige, og i det sidste stadie kan opdrætteren se larven inde i ægget, og især de to sorte øjenpletter på larven er tydelige. 

Billede til venstre: hummeræg med larve. Den store mørke plet er hummerlarvens øje. Billede til højre: nyudklækket hummerlarve

Klækningen kan strække sig over flere dage og hummerlarven er ca. 7 mm stor når den kommer ud af ægget. De klækkede hummerlarver bliver opsamlet og overført til larveanlægget. Et larveanlæg består af en række 70-90 l store koniske larvebeholdere med en aftapningshane i bunden. På beholderne er der monteret en filterdug, der skal forhindre larverne i at blive skyllet ud af beholderne. Beholderne forsynes konstant med nyt, der bliver ført ind i den nedre, koniske del af beholderen således, at vandet skaber en opadgående strøm, der holder larverne frit svømmende. Opdrætteren kan også boble luft ind i beholderne for at skabe yderligere turbulens i vandet.

I en larvebeholder på 80 liter kan der være 2.000 larver. Larverne svømmer på det her stadie i deres liv frit i vandet. De er også kannibaler, så opdrætteren forsøger at mindske kannibalisme ved at fodre larverne meget og ved at skabe tilstrækkelig turbulens i vandet, så larverne ikke støder på hinanden alt for ofte eller alt for lang tid af gangen.

I videoen ovenover ses nyklækkede hummerlarver i larvetank

I takt med, at larverne vokser, skifter de skal på samme måde som de voksne hummer. Tre gange skifter larverne skal, mens de er frit svømmende, før de er klar til at sætte sig på bunden. Larverne vokser i den periode fra 7 mm til omkring 15 mm. Når larven er klar til at bundslå kan den nemt genkendes på svømmemønstret, hvor den under svømning er formet som en torpedo med klosaksene strakt frem foran sig.

 
Det gør det nemt at genkende den fra larver, der endnu ikke er klare. I klækkeriet holdes temperaturen høj på 20°C eller mere og larverne fodres rigeligt, først og fremmest med små krebsdyr, der købes ude fra og enten er frosne eller tørrede. Høj temperatur og rigelig mad gør, at larverne bliver klar til at bundslå i løbet af ca. 10 dage. Det er hurtigere end i naturen, hvor hverken foder- og temperaturforhold er lige så optimale som i klækkeriet.

For at undgå flere års omkostningstung og meget pladskrævende opdræt af hummere er det en mulighed undervejs at udsætte hummere i naturen. Fordelen er besparelser ved ikke at skulle passe dem i lang tid. Ulemperne er, at hummerne dør eller forsvinder og at opdrætterende bruge tid og kræfter på at indfange hummerne igen. Der er flere måder hummerne kan forsvinde på, når de først er sat ud i naturen. De kan fx simpelthen vandre et andet sted hen. En stor del vil også dø eller blive spist af rovdyr, herunder andre hummere. Generelt stiger dødeligheden, jo mindre hummerne er ved tidspunktet for udsætning, fordi små hummere er mere sårbare end store hummere
Hummerne er mest sårbare og har den største risiko for at dø, når de skifter skal. Under skalskiftet søger hummerne skjul i huler under sten eller nedgravet i bunden. Ved at lave en masse hummerhuse, kan opdrætteren gøre noget for at mindske dødeligheden og sørge for, at der er så attraktivt i udsætningsområdet, at de udsatte hummere ikke udvandrer til andre områder. Hummerhuse kan være alt fra tagsten og afskårne afløbsrør til egentlige hummerhuse støbt i fx beton.
Med mindre man som opdrætter har adgang til mere eller mindre lukkede områder, hvor hummerne har svært ved at udvandre fra og hvor der er eneret på fiskeriet, er der umiddelbart store problemer med at gøre hummeropdræt til en lønsom virksomhed, hvis omsætningen er baseret på salg af voksne dyr. I Norge er der et system med eneret til udnyttelse af mindre, afgrænsede fjordbassiner, hvor udsætning af hummer kan være en god forretningside. I Danmark er opdræt endnu først og fremmest interessant som et middel til at vedligeholde bestande af vilde hummer. Fordi hummerne vokser så langsomt er bestanden i fx Limfjorden følsom overfor manglende tilgang af nye unge hummere eller overfiskeri. Det kan derfor være en god ide at sikre et stabilt fiskeri ved at udsætte yngel.

Hvis ikke opdrætteren har hele produktionen på land, skal hummerne fiskes op igen efter udsætning. Selvom der er tale om udsatte hummere, er fiskeriet stadig omfattet af de almene regler for fiskeri efter hummer.
I Limfjorden er minimumsstørrelsen for fangst af hummere på 8,7 cm (skjoldlængde) og hummeren er da typisk minimum 6 år gammel. Der må ikke fiskes i sommerperioden fra 1. juli til 1. september og rognhummere er fredet året rundt. Hummerne bliver i Limfjorden fanget i tejner og net og der er ikke fastsat kvoter for størrelse på fangsten. Det skyldes bl.a., at man ikke rigtig ved, hvor mange hummer der er i Limfjorden.
Der er siden 2009 sket en stor stigning i de landinger af hummere fra Limfjorden. Landingerne er steget fra ca. 4 tons i 2008 til gennemsnitligt 20 tons/år i årene 2009-2012.