Asterias rubens

Søstjerne

Tilbage til forsiden

Almindelig søstjerne

Almindelig søstjerne har det latinske navn Asterias rubens og er i Danmark også kendt som korsfisk. Der findes 10 arter af søstjerner i Danmark, hvor den almindelige søstjerne er den hyppigst forekommende. Den kan ses året rundt og ses undertiden opskyllet på strande. Typisk bliver den almindelige søstjerne 7-8 år gammel og opnår en størrelse på 10-30 cm, men individer på helt op til 40 cm er fundet.

Hvor lever den?

Udbredelsesdybde

Almindelig søstjerne er udbredt i hele Europa, men findes ikke i Middelhavet. I de danske farvande findes den overalt, hvis bare vandet er saltholdigt. Den spreder sig fra helt lavt vand ved kysten til vanddybder på over 50 meter, og søstjernerne på større dybde er ofte større end dem på lavt vand.

Hvordan ser den ud ?

Søstjernen har en over- og underside, men der findes ikke en for- eller bagende på søstjernen, da den hverken har hoved eller hjerte. Undersiden er lys orange eller gullig, mens oversiden har mange farvenuancer lige fra grå og gul til lilla og mørkerød. På oversiden sidder små pigge spredt ud over det hele, mens de på undersiden sidder i rækker på de fem arme. Munden sidder på undersiden af kroppen, mens tarmåbning og kønsåbningen sidder på oversiden.

Søstjernen har et nervesystem og flere hundrede sugefødder, der alle sidder på undersiden i 4 rækker på hver fod. Sugefødderne er forbundet med hinanden via tynde rør, der udgør et indre vandkanalsystem og er forbundet med sipladen, der sidder på søstjernens overside. Sipladen bruges til at regulere vandmængden i søstjernen.

Søstjernen bruger sugefødderne i samspil med vandkanalsystemet til at bevæge sig rundt. Hver enkelt sugefod består af en sugeskive, der gennem et tyndt rør er forbundet med en lille blære. Når søstjernen bevæger sig, presses blærerne sammen, og vandet presses ud i sugefødderne, hvilket forlænger sugefødderne.

Søstjernen har forskellige muskler, som den anvender til at bestemme, i hvilken retning sugefødderne skal forlænges, og dermed den retning, som søstjernen skal bevæge sig i. Denne teknik benytter søstjernen sig af, hvis den bevæger sig på vandrette flader som fx bunden, mens søstjernen benytter en anden teknik, når den skal bevæge sig opad. Her benytter den sugeskiverne til at suge sig fast på fx en sten og trække sig opad. Samtidig strækker den de sugeskiver, der ikke er i brug, fremad og sætter dem længere oppe på stenen.

Når søstjernen bevæger sig rundt, vender armspidserne altid opad, da den bruger øjet, som sidder for enden af armen, til at registrere lys og mørke. Søstjerne kan altså ikke se former eller lokalisere med øjnene, hvor den er. Til dette benytter den lugte- og følesansen, som begge er associeret med sugefødderne, hvilket er meget praktisk, da sugefødderne er i kontakt med alle de ting, som søstjernen kommer i nærheden af.

Sugefødderne bruges ikke kun til bevægelse, men fungerer også som gæller til iltoptagelse. Derudover findes der en fødekanal langs sugefødderne, der sørger for, at maden bliver transporteret op til munden.

Forvekslingsmuligheder

Der er ingen forvekslingsmuligheder for almindelig søstjerne, da de andre arter af søstjerner har meget tydelige kendetegn som pigge eller tydelige farver. Af andre arter kan slangestjerner og søsole være en mulighed, men da slangestjerner har meget mindre krop og meget tynde arme, er de ikke vanskelige at udelukke, ligesom søsolene også skiller sig ud ved at have mange flere arme end fem.

Hvad spiser den?

Søstjernen lever af et stort udvalg af levende organismer, som rurer, børsteorme, snegle, søpindsvin, andre søstjerner, ådsler samt mindre fisk, men favoritten er muslinger.

Søstjernen har en meget speciel måde at spise muslinger på. Når den er i gang med at spise en musling, sidder den som en klokke rundt om muslingen og forsøger at trække de to skaller fra hinanden for at komme ind til bløddelene. Tvekampen mellem muslingen og søstjernen kan stå på i over 1 time, og som regel vinder søstjernen.

Lige så snart muslingen begynder at give efter, presser søstjernen sin mave ud gennem munden og ind mellem de to skaller. Sprækken skal kun være omkring 0,1 mm bred, for at den kan få maven ind i muslingen. Når maven er inde, udskilles forskellige stoffer, som opløser muslingens bløddele. Det kan tage flere timer, før søstjernen er færdig med at spise, alt efter muslingens størrelse. Når den er færdig, trækkes maven ud af muslingen og ind gennem munden, inden den giver slip på de fuldstændigt rensede tomme skaller.

Søstjerner kan gøre et stort indhug i en muslingebestand, da de kan spise op til 3 gange deres egen vægt i blåmuslinger. Den samlede bestand af søstjerner i Limfjorden er blevet vurderet til at kunne spise 48.000 tons blåmuslinger om året.

Hvordan formerer den sig?

Søstjerner er særkønnet, altså enten han eller hun, men der er ingen ydre forskel på hanner og hunner. Hunnerne producerer æg, mens hannerne producerer sperm.

I løbet af foråret og sommeren kan søstjernerne være med rogn, som sidder inde ved søstjernernes krop og ud langs armene, indtil gydning i maj-juli. Hunner i samme område gyder samtidig, og imens frigiver hannerne sæd.

Befrugtningen af æggene sker i vandet, og efter kort tid klækker æggene til små larver. De lever frit i vandet de første 2 måneder, hvor de gennemgår forskellige stadier. Efter de 2 måneder er de vokset til cirka to mm, og der dannes en lille søstjerne i den ene ende. Herefter søger søstjernelarverne mod bunden, hvor de griber fat i fx en plante på lavt vand.

Efterhånden som den vokser sig større, forlader den planten og lever videre på bunden. Efter et år er armene vokset til 2-3 cm, men det er først, når den er omkring 7-8 cm, at søstjernen bliver kønsmoden. Hvor hurtigt den vokser afhænger af fødeforholdene, og nogle søstjerner bliver 7-8 cm allerede det første år. Søstjerner bliver i gennemsnit 4-5 år gamle.

Naturlige fjender

Søstjernen har fjender som måger, edderfugle, fisk, krabber og søsole, men også andre søstjerner kan finde på at æde dem.

Når søstjernen angribes, smider den ofte den arm, som angriberne har fat i. Fordelen ved dette er, at søstjernen overlever, og da den har en fantastisk evne til regenerering, vokser en ny arm hurtigt ud igen. Søstjernen kan tåle at miste flere arme samtidig. Når bare kroppen er intakt, kan den gendanne nye arme inden for ganske kort tid.

Kammusling

EUROPÆISK ØSTERS

Sort hummer