Cerastoderma edule

Hjertemusling

Tilbage til forsiden

Almindelig hjertemusling

Skallerne fra hjertemuslinger er meget almindelige på danske strande, hvor man ofte finder de hvide og næsten helt ovale skaller. Hjertemuslingen har fået sit navn, fordi omridset af de to ens skalhalvdele er hjerteformede, når man ser dem fra siden.

På verdensplan er der over 100 hjertemuslingearter, men i Danmark findes der under ti arter. Fælles for alle hjertemuslinger er, at de lever nedgravet i sedimentet, og at de er tolerante over for svingninger i temperatur og saltholdighed.

I Limfjorden er det hovedsageligt den almindelige hjertemusling, man finder. De er særdeles velsmagende, hvorfor de fiskes kommercielt i Danmark.

Hvor lever de?

Hjertemusling

Hjertemuslinger findes langs alle nordeuropæiske kyststrækninger og lever generelt på lavt vand eller i tidevandszonen.

Hvordan ser de ud ?

Hjertemusling

Almindelig hjertemusling har kraftige ovale skaller, der er hvide eller let brunlige. Den bliver op til 5 cm i længde og har 22-27 tydelige ribber, som går fra umbo (den kraftigt buede og hævede del forrest på skallen) til skalkanten, mens der går adskillige bånd på tværs af skallen.

Hjertemuslingen sidder 1-2 cm nede i bunden med sifonerne næsten flugtende med havbundens overflade med foden nedad. De to sifoner er korte og kan ofte ses som to små skorstene over bunden, som hurtigt forsvinder, hvis muslingen forstyrres. Langs kanten af indåndingssifonen sidder der lysfølsomme øjepletter, som registrerer skygger, der får hjertemuslingen til at trække sifonerne ind ved lysændringer.

Foden er stor og har en karakteristisk knæ-bøjet form. Den bruges, når muslingen kravler på havbunden eller i forbindelse med nedgravning. Foden er cirka dobbelt så lang som skallen og bruges til at foretage hurtige spring for at slippe væk fra fjender.

Forvekslingsmuligheder

Hjertemuslinger kan ikke forveksles med andre muslinger, men det er lidt vanskeligt at adskille de forskellige hjertemuslingearter fra hinanden.

For den voksne almindelige hjertemusling er det kun brakvandshjertemuslingen, som den kan forveksles med, da de andre arter enten har rødlige nuancer, pigge, er meget tynde eller med skæv skal. Brakvandsmuslingen har også hvidlige skaller, men de er mere skæve og hvælvede end hos almindelig hjertemusling.

Små individer af hjertemuslinger kan være meget svære at adskille fra hinanden, men selv små individer af almindelig hjertemusling har en glat skal uden torne eller pigge og er oval frem for rund.

Naturlige fjender

Fiskeri

Hjertemuslingens naturlige fjender (i Limfjorden) er især strandkrabbe, søstjerne, strandskade og sølvmåge, og unge hjertemuslinger spises af f.eks skrubbe og andre fladfisk.

Hjertemuslingen, der er velsmagende, har også siden stenalderen været efterstræbt af mennesket. Det er almindeligt kendt blandt muslingefiskere, at hjertemuslinger undertiden findes i store mængder på overfladen af havbunden.

Hvorfor de pludselig kommer op vides ikke med sikkerhed, men en teori er, at det skyldes snyltere, som svækker muslingens nedgravningsevne, eller som aktivt styrer hjertemuslingen op på overfladen for at fremme, at muslingen bliver spist af snylterens næste vært, der alt efter snylteart kan være en fugl eller en fisk.

En anden teori er, at muslingerne er fødebegrænset, hvorfor de søger op til overfladen for at få adgang til større mængder af mad. Endelig kan det også skyldes ugunstige iltforhold i bundmiljøet.

Kammusling

Knivmusling

Strandkrabbe

Cerastoderma edule

Hjertemusling

Almindelig hjertemusling

Hvor lever de?

Hvordan ser de ud ?

Forvekslingsmuligheder

Naturlige fjender

Kontakt