Hestereje

Hesterejen er gråbrun med pletter, og om rejen er lys eller mørk afhænger af bundens farve. Hesterejen har ingen pandetorn, og kroppen er fladtrykt sammenlignet med fjordrejen og tangrejen.

Hesterejen har en lille torn på midten af rygskjoldet samt en på hver side. Den bruger halefødderne til at grave sig ned i sandbunden og ligger enten helt eller delvist nedgravet i sandet om dagen. Hesterejen bliver op til 8 cm.

Under højvande og især om natten, hvor risikoen for at blive spist er mindre, går hesterejen på jagt efter børsteorme og mindre krebsdyr, fiskeyngel eller andre rejer. De små hesterejer lever i vid udstrækning af forskellige meiofaunaarter og juvenile muslinger.

Jagten på føde foregår som regel ved hjælp af lugtesansen. Hesterejen bruger det forreste benpar til at fange føden med, mens mundlemmer, som sidder forrest på rejen, bruges til at holde og findele maden med, inden det føres til munden.

Hesterejen skifter køn i løbet af livet. De mindste individer er oftest hanner, der senere udvikler sig til hunner. Parringen sker med enten en eller flere hanner, og i det tidlige forår lægger hesterejen de første æg.

Hesterejen kan lægge æg 2-3 gange om året, og hver gang lægger hun mellem 2.000-14.000 æg, som hun bærer under bagkroppen i 1-2 måneder, indtil de klækker. Mens hunnen bærer rundt på æggene, sørger hun for, at de får ilt nok ved at slå nogle kraftige slag med sin halevifte.

Ud af æggene kommer der en lille larve, som lever frit i vandet i ca. 5 uger, inden den bundslår. I denne periode sker der adskillige skalskifter, og for hvert skifte kommer larven til at ligne den voksne hestereje mere og mere.

Hesterejen er føde for mange fisk og fugle, hvorfor den ligger nedgravet i sandet om dagen for at skjule sig. Hesterejen spiser også andre rejer herunder små hesterejer, hvorfor den er en slags kannibal. I Limfjorden er hesterejen et vigtig fødeemne for havørred.