Ålegræs

Ålegræs findes rigtig mange steder i verden lige fra Nordafrika til Sibirien og er også registreret enkelte steder i Grønland. Overalt lever de ved lavvandede og beskyttede kyster med enten mudderet eller sandet bund. Med undtagelse af de vestjyske kyster, hvor bølgeforholdene er for voldsomme, findes ålegræs stort set langs alle danske kyster. Der findes ålegræs i Vadehavet, og det er et af de få steder i Danmark, hvor det er i fremgang. I Danmark lever ålegræsset ikke på større vanddybder end 5-6 meter, da det kræver gode lysforhold for at trives. På grund af den store algevækst i de indre danske farvande og fjorde, som skygger for ålegræsset, findes det derfor ikke på lige så store vanddybder som tidligere.

Ålegræs er den vandlevende version af græs. De vokser ofte i tætte bestande i store sammenhængende enge (ålegræsbede) og har ligesom græs, lange tynde blade, der er grønne på begge sider hele året rundt.

Bladene, der kan blive fra 20-120 cm lange samt 2-10 mm brede, udspringer fra rodstænglerne. Der dannes nye blade året rundt, mens de smider de gamle blade, hvorfor man ofte kan finde store tykke bræmmer af opskyllet ålegræsblade på stranden efter en storm.

Rodstænglerne er krybende og rødderne er nedgravet et par centimeter nede i bunden. Fra rodstænglerne udsender planten masser af rødder, der danner et net i de øverste 10-15 cm af bunden. For enden af hver rodstængel dannes der bittesmå blomsterskud, som er omkranset af en tynd hinde, en såkaldt  bladskede.

 

Ålegræs eller almindelig bændeltang (Zostera marina) kan forveksles med dværg-bændeltang (Zostera noltii), men som navnet angiver, så er denne væsentlig mindre kun omkring 20-30 cm høj har desuden kun én længdestreng, mens ålegræs har fem eller flere længdenerver. Alternative forvekslingsmuligheder er langstilket og almindelig havgræs, men de er som oftest mere buskede i deres udseende og har tyndere blade end ålegræsset.

Formeringen hos ålegræs kan foregå ved frøspredning eller ved rodskud. Frøspredning sker i juni-august og begynder med, at ålegræsplanterne danner blomsterskud. Disse blomsterskud ser ud som afvigende sideskud og de skinner hvidt under vandet. Hvert blomsterskud bæger 1-3 blomsterstrukturer med både han-blomster og hun-blomster (figur 2a).

Hun-blomsterne er ovale og har en griffel med to lange støvfang, som bruges til at fange pollen med og hvor frøene udvikles (figur 2b). Når hun-blomsterne er modne drejes de to lange støvfang 90 grader til en vinkelret position, så de kan opfange pollen. Han-blomsterne roterer ligeledes til en vinkelret position når de er klar til at frigive pollen (figur 2c). Han- og hun-blomster modnes ikke på samme tid for at undgå selvbestøvning, men da der eksisterer en del blomster med samme genetiske konstellation, sker selvbestøvning til en hvis grad.

Når han-blomsterne er modne frigives pollen fra støvdragerne i små støvskyer i vandet. Pollenkornene er 2 mm lange, men kun 0,008 mm tykke. De er tungere end vand, og synker til bunds, hvis ikke vandbevægelserne holder dem oppe. På et tidspunkt bliver de forhåbentlig fanget af en hun-blomst, som enten sidder på skuddet eller på en anden ålegræsplante. Både pollen og støvfang har en klistret overflade, og når pollenet rammer støvfanget, opstår der en særlig kemi mellem dem, hvor der dannes en stærk lim.

Når hun-blomsten er bestøvet dannes et frø. Ålegræsfrø er cirka 2 mm store og formet som en lille tønde omgivet af en hård bølget skal (figur 2d). Efter frøsætningen dør blomsterskuddene og frøene spredes i vandet. Når frøet har sat sig i sedimentet vil der gå 6-8 måneder inden det spirer. Hvor stor en betydning frøspredningen har for ålegræssets udbredelse er ikke fuldt klarlagt, men den primære formeringsform sker via rodskud.

Når ålegræs formerer sig ved rodskud, resulterer det i fuldstændige identiske kloner af stammoderen. Skud kan brække af rodstænglerne, drive rundt i vandet og med lidt held rodfæste sig i sedimentet, hvor de vokser videre. Herhjemme breder ålegræsset sig kun langsomt ved rodskudsformering. Det bliver maksimalt til en tilvækst på lidt under 30 cm om året fra randen af et ålegræsbed. Løsrevne skud dør nemlig ofte, inden de når at rodfæste sig. Derfor er ålegræsset afhængig af frøspredning, hvis det skal sprede sig over store afstande.

Rodskudsformering betyder, at store ålegræsbede kan bestå af identiske planter, og er derfor mere sårbare overfor ændringer. Store områder med ålegræsbede kan altså forsvinde, hvis de udsættes for sygdomme, da der ikke er forskel mellem individerne, og derfor heller ikke en stor sandsynlighed for at bestanden indeholder individer med større modstandskraft.

For at kunne vokse har ålegræs nogle grundlæggende behov. Som alle andre planter, er ålegræs autotrofe organismer. Det betyder at de kan leve, gro og formere sig ved brug af fotosyntese. Fotosyntese er en kemisk proces, hvor planter bruger kulddioxid (CO2), energi fra solen samt uorganiske næringsstoffer til at danne organisk stof. Ilt dannes ligeledes af planten, men som et affaldsprodukt. Som andre levende organismer kan ålegræs også ånde (respiration). Respiration er en kemisk proces, hvor organismen danner energi og CO2 og forbruger ilt. Den energi, der dannes ved respiration, bevares i plantens stofskifte. I løbet af dagen vil ålegræs udføre fotosyntese og respiration på samme tid. Selvom begge kemiske processorer er aktiver, er det fotosyntesen der dominerer. I løbet af natten, eller så snart der ikke når tilstrækkeligt med lys ned til planterne, vil fotosyntesen gå i stå, hvorimod respirationen forsætter.