Østers - klækkeri

Opdræt af østers kan foregå på to måder. Enten som et intensivt opdræt i klækkerier på land eller som en semiintensiv produktion, hvor østersyngel opsamles på opsamlingsanlæg i naturen.

På Dansk Skaldyrcenter opdrætter vi primært østersyngel i et landbaseret klækkeri. I klækkeriet efterligner vi forholdene i naturen, så det er vigtigt med indgående viden om dyrenes livscyklus og udvikling. Der ligger derfor mange års forskning bag aktiviteterne i klækkeriet.

Opdræt af europæisk østers kan inddeles i otte faser: 1) klargøring af moderdyr, 2) produktion af larver, 3) udvikling af larver, 4) bundslåning: Fra larver til yngel, 5) udvikling af yngel, 6) akklimatisering af østersyngel, 7) udsætning af østersyngel og 8) høst.

Moderdyr hentes fra en naturlig bestand af østers i Limfjorden. Forskning har vist, at de bedst egnede moderdyr til produktion er ca. 3 år gamle og vejer et sted mellem 80 og 120 gram. Før moderdyrene kommer ind i klækkeriet, bliver de sendt til opfedning ophængt i bakker i vandsøjlen. Herved sikres de optimale fødebetingelser, og de bliver derfor velnærende, før gydningen indendørs.

Efter ca. 14 dages opfedning i vandsøjlen bliver moderdyrene igen indsamlet og overført til gydekar. Men inden moderdyrene bliver placeret i gydekarrene, skal moderdyrene rengøres grundigt.

Rengøring er i det hele taget ekstremt vigtigt gennem hele processen i klækkeriet, da man ønsker at opdrætte østers og ikke alle mulige andre organismer. Klækkeriet er et lukket system, som kun indeholder det, der bliver tilført. Hvis systemet bliver forurenet med dyr eller bakterier sammen med moderdyrene, kan disse formere sig, og hvis forureningen ikke begrænses gennem rengøring, kan det gøre forskellen på succes eller fiasko.

Efter rengøring bliver 30 moderdyr placeret i et gydekar. I gydekarrene hæves vandtemperaturen med 1°C om dagen, fra vandtemperaturen på indsamlingstidspunktet til den er nået ca. 22⁰C. Derefter holdes vandtemperaturen, saltholdighed og andre parametre konstante, og østersen bliver løbende fodret med den bedste føde*¹. God og nærende føde til moderdyrene giver gode og levedygtige larver.

Det er endvidere vigtigt, at moderdyrene har uforstyrrede omgivelser. Selvom en østers ikke ligefrem ser følsom ud, har flere undersøgelser vist, at de reagerer på bevægelse og lysforhold. I klækkeriet er lyset indstillet, så østersen får 16 timers lys og 8 timers mørke i døgnet.

Æggene bliver befrugtet i moderdyrene, og første larvestadie udvikles inde i moderdyret. Efter ca. 20 dage frigiver moderdyrene larverne til det omgivende vand, og larverne er ved gydning ca. 0,2 mm store. Hvert moderdyr kan gyde mellem 0,5-1 millioner larver.

Efter gydningen er det vigtigt at få indsamlet larverne på en skånsom måde. Ved afløbet fra karret sidder der derfor et filter, som sikrer, at larverne ikke bliver skyllet ud af karret. Filteret er lige til at tage op, og larverne kan nu skylles af, så de kan blive overført til larvevækstbeholdere, der er udviklet til at give larverne de optimale forhold til vækst og udvikling.

1) Mikroalgeproduktion til foder

Føden er helt afgørende for en succesfuld produktion af østers. For at opnå en optimal udvikling af østerslarverne og senere de klækkede østers, skal de have både den rette mængde og den rette sammensætning af føde.

I den landbaserede produktion af østers består foderet primært af tre arter af mikroalger. Den vigtigste er kiselalgen, Chaetoceros gracilis, der udgør 65% af moderdyrenes og 50% af larvernes diæt. Det er en éncellet kiselalge med en cellediameter på ca. 6-7 µm.

Andre vigtige arter er furealgen Rhodomonas salina og flagellaten Isochrysis galbana. De har hver en lille flagel, som de bruger til at svømme med. Rhodomonas salina er omkring 20 µm og udgør 29% af moderdyrenes diæt. Isochrysis galbana er omkring 5 µm og udgør 6% af moderdyrenes og 50% af larvernes diæt. Mængden af de tre algearter er doseret, så de giver optimal udvikling og vækst af larver og yngel.

Mikroalger til foder af østers dyrkes i såkaldte monokulturer. Det betyder, at hver algeart bliver dyrket for sig. Opdyrkningen starter med en ren stamkultur på 10 ml. Man får sådanne renkulturer fra laboratorier, der har specialiseret sig i at oprense og bevare stamkulturer af mikroalger, og som sikrer, at kulturerne ikke er forurenede med andre alger eller bakterier.

Opformering af alger fra stamkulturen foregår ved at overføre mikroalgerne til sterile glaskolber, tilsætte næringssalte, CO² og masser af lys. Når der er gået et par uger, er algekulturen blevet så tæt, at man kan udtage en portion og overføre den til endnu større beholdere for at opdyrke en såkaldt massekultur.

På Dansk Skaldyrcenter dyrkes massekulturerne i 70 og 250 liters plastposer. Poserne er tilsluttet et system, så der konstant tilføres lys og CO², sådan at mikroalgerne hele tiden har optimale vækstbetingelser.

Vores undersøgelser har vist, at den maksimale koncentration af larver, der bør være i larvevækstbeholderne, er ca. 100 pr. ml, og da beholderne normalt har et volumen på 15 l, kan de hver indeholde op til 1,5 millioner larver.

Efter overførsel bliver vandet i larvevækstbeholderne gradvist varmet op til ca. 25⁰C, som er den optimale temperatur for larvernes udvikling, og de får hele tiden tilført frisk føde. Larverne er her i den pelagiske fase, hvilket betyder, at larverne er frit svømmende i vandet. I naturen giver det larverne mulighed for at blive spredt og finde det sted, der er bedst egnet til at slå sig ned på havbunden. På den måde kan østersbestanden blive spredt til trods for, at østers som bekendt ikke kan bevæge sig.

I klækkeriet skal larverne ikke spredes, men det er vigtigt, at de hele tiden holdes i bevægelse, som hvis der havde været en havstrøm. Derfor er der en kontinuerlig vandstrøm i larvevækstbeholdere, som løber nedefra og op, sådan at larverne bliver holdt svævende i vandsøjlen.

Når man opdrætter østers er det også vigtigt, at larverne gennemgår denne fase, fordi larverne skal nå at udvikle øjeplet og fod og dermed blive klar til at bundslå sig og overgå til næste livsstadie. Efter 8-10 dage er larverne vokset til ca. 0,3 mm. Størstedelen af larverne har ved den størrelse udviklet en øjeplet og en såkaldt fod, og det betyder, at de nu er klar til at lade sig synke ned til bunden for at overgå til det næste stadie i deres livscyklus.

Når ca. halvdelen af larverne har fået øjeplet og fod, flyttes alle larver til bundslåningskar, hvor vandstrømmen ikke længere løber nedefra og op (up-welling), men nu løber ovenfra og ned (down-welling).

I larveudviklingsfasen var det vigtigt at holde larverne fritsvømmende i vandsøjlen, men i denne fase er det vigtigt, at larverne søger mod bunden, hvor de gennemgår forvandlingen*² fra østerslarve til østersyngel. I opdrætsanlægget kan denne proces hjælpes på vej ved at lade vandet føre larverne ned mod bunden.

I bunden af bundslåningskarrene er der udlagt noget specielt udviklet skalgrus, som er nødvendigt for succesfuld bundslåning. Mængden af grus er nøje afstemt efter antallet af larver, der tilføres karret.

I klækkeriet er larverne i bundslåningskarret i omkring syv dage. I den periode er det vigtigt, at østersen ikke bliver forstyrret, og karret er derfor overdækket. Det er derudover vigtigt, at der er god vandcirkulation i karret, og at østersen konstant får føde.

Når larverne er bundslået, er de blevet til det, der hedder østersyngel, der måler 0,7-2 mm. Østersyngel og skalgrus skal nu adskilles, så gruset bliver sorteret fra, og ynglen bliver opsamlet. Det sker typisk i sigter, som når guldgraverne vasker guld ud af grus.

Østersynglen er nu klar til at blive overført til vækstkar. Hele denne cyklus i klækkeriet er som i naturen et udskillelsesløb, hvor kun de stærkeste kommer hele vejen igennem. Har man fx 1 million østerslarver, og det er et succesfuldt kuld, vil kun ca. halvdelen af dem udvikle øjeplet og fod og dermed blive klar til at bundslå. Af de 500.000 larver, der er klar til at bundslå, er det i øjeblikket højest 25 % (dvs. 125.000), der rent faktisk bundslår.

Det er selvsagt svært at måle, hvor mange østerslarver fra en enkelt moderøsters i naturen, der når frem til at blive yngel. De er svære at følge, og mange bliver undervejs spist af havets mange andre dyr, men undersøgelser tyder på, at det kun er få procenter eller endda promiller af larverne i naturen, der overlever til at blive yngel og voksne østers.

I klækkeriet handler det om at begrænse tabet mest muligt, for at få flest mulige østers ud af indsatsen. Det er især i overgangen fra et livsstadie til et andet, at der er et stort tab. At undgå dette tab er den svære kunst, som forskningen stadig arbejder med.

2) Metamorfose

Metamorfose betyder forvandling, og i forbindelse med østers handler det om forvandlingen fra larve til fastsiddende østers.

I den sidste del af larvestadiet udvikler larven to øjepletter og en såkaldt fod. Øjepletterne kan registrere lys og mørke, og det bruger larven, når den søger mod havbunden.

Foden bruger larven til at afsøge et område for passende substrat, hvortil den kan hæfte sig. Når larven har fundet et passende substrat, afsætter foden en slags lim, der fastgør den til substratet. Når larven først sidder fast, udvikler den sig til østers, som vi kender dem med skal. Der, hvor larven har fastgjort sig til substratet, bliver den siddende resten af livet.

De første 14 dage opdrættes ynglen i små specialdesignede beholdere, der sikrer en hurtig vækst. Efter 14 dage vil de største individer være omkring 1 cm.

Herefter bliver ynglen overført til vækstkar, som er store cylindre med net i bunden, hvor vandstrømmen løber nedefra og opad for på den måde at sikre en optimal tilgængelighed af føde.

Fødemængde og fødekvalitet er i fokus i denne fase, da det handler om at opnå en god vækst hos ynglen, så de hurtigt kan blive udsætningsklare. Ynglen opfodres i beholderne i omkring 2 måneder, til de når en størrelse på omkring 2 cm, og de er nu ved at være klar til at blive sat ud i havet.

Inden ynglen kan sættes ud i havet, skal den akklimatiseres, så den er tilpasset vandtemperaturen i havet. Ynglen bliver derfor flyttet fra det 20⁰C varme, recirkulerede vand i klækkeriet over til kar med vand, hvor temperaturen gradvist bliver sænket til temperaturen i havet.

Det recirkulerede vand udskiftes med vand direkte fra havet, så ynglen vænnes til at indtage planteplankton fra havet. Efter akklimatiseringen er ynglen klar til at blive sat ud i havet.

De opdrættede og udsætningsklare østers – der nu kaldes østersspat - placeres i vækstbakker, som bliver hængt ud på opdrætsanlæg i Limfjorden.

Her fortsætter deres vækst, idet de naturlige havstrømme sikrer tilførsel af føde. Opdrætsanlægget skal jævnligt tilses for at rense vækstbakkerne for rurer, søpunge og andet, der kan begrænse fødetilgængeligheden for østers i de udhængte vækstbakker.

Efter 2-3 år i vækstbakker er østersene vokset til ca. 10 cm, og de er nu klar til at blive høstet og transporteret ud til forbrugerne.