Ålegræsbede

Som træer på land er ålegræsplanter ikke bare planter men også en opret fysisk struktur, der bryder den flade bund som træer på en flad mark. Men modsat træerne er ålegræsset ikke stive som træerne. Dels er bølgernes kræfter så stærke, at stive stammer ville knække eller blive revet op, dels holder vandet bladene oprejste, så der er ingen grund til at bruge energi på at danne stive stammer. Når mange planter er samlet dannes der enge. Engene kan være sammenhængende og store arealer, men der kan også være små huller eller bare pletter i ålegræsengene, som der kan være lysninger i skove. Samlet giver det mange og forskellige levesteder, hvor småfisk og dyr kan søge skjul. Mellem ålegræsbladene bliver mindre dyr ikke så nemt set af rovdyr I ålegræsengen lever der således mange små krebsdyr og snegle samt yngel af fisk som fx forskellige fladfiskearter. Andre småfisk lever det meste af deres liv i ålegræsengene, fx tangnål og kutlinger, men også større fisk som ålekvabbe lever i ålegræsengene. Mange af fiskearterne lever af de andre smådyr som har fundet et levested i ålegræsengene.

Ålegræsset fungerer også direkte som levested. Andre planter og dyr der lever fastsiddende på et sted hele livet, bruger ålegræsbladene som et sted, de kan sætte sig. Ved at sætte sig på ålegræsbladene kan de komme højere op i vandsøjlen, hvor der er mere lys eller føde, end der er på bunden. Eksempler på planter og dyr, der sætter sig på ålegræsbladene, er små buskede arter af brunalger som dunalge og forskellige polypdyr. Både dyr og planter som sætter sig på ålegræsset og ålegræsbladene selv kan være føde for andre dyr og dermed tiltrækkes endnu flere dyr til ålegræsengene. Det kan være både fisk, snegle og krebsdyr som tangrejer, men det kan også være større dyr som fugle. Eksempler på fugle, der lever i ålegræsbæltet er gæs, svaner, en række andefugle og blishøns, som alle finder en stor del af deres føde i ålegræsengene. Andre fugle som hejrer finder deres byttedyr i form af småfisk i ålegræsengene.

 

Sammenlagt er ålegræsset både et skjul, et sted man kan sidde på som dyr eller plante eller simpelthen mad. Alle de forskellige funktioner tiltrækker andre dyr og planter og gør, at ålegræsengene er fulde af liv og levested for mange forskellige arter.

 

Ålegræs er en plante og får dermed sin energi fra fotosyntese. Fotosyntese er en kemisk proces, hvor planter bruger CO2, energi fra solen samt næringsstoffer som kvælstof og fosfor til at leve, gro og formere sig med.
I modsætning til mikroalgerne, som lever frit i vandet og makroalgerne som enten kan sidde fasthæftede på sten og andet fast underlag eller være drivende, så har ålegræs et rodsystem, der går ned i havbunden. I rodsystemet kan ålegræsset oplagre den næring og energi som dannes ved hjælp af fotosyntesen. Dermed kan ålegræsset tage CO2 og næringssalte ud af det marine økosystem og gøre dem utilgængelige for fx de meget hurtigt voksende mikroalger. Ålegræsset kan bruge energien i rødderne i perioder, hvor der fx er lave koncentrationer af næringssalte i vandet eller ringe lysforhold.
Oplagring af energi og næringssalte, fx i ålegræssets rødder, gør hele økosystemet mere stabilt (figur 4 og 5). Hvis næringssaltene i stedet for at være oplagrede var frit tilgængelige i vandsøjlen ville de blive udnyttet direkte til vækst af mikroalger. Opblomstring af mikroalger gør vandet uklart og giver mindre lys til bundlevende planter som tang og ålegræs. Mikroalgerne har også en meget kort levetid, ofte få dage. Når mikroalgerne dør bliver de omsat af bakterier, hvorved der bliver forbrugt ilt og frigivet næringssalte. Begge dele gør økosystemet mere ustabilt med plads til hurtige opblomstringer og dårlige iltforhold ved bunden. Med ålegræs og deres oplagring i rødder og blade bliver omsætningen af CO2 og næringssalte langsommere og mere stabil, hvilket også gør økosystemet langsommere og mere forudsigeligt, hvilket for økosystemer normalt er et sundhedstegn.
Ålegræssets rødder har også en anden funktion en at være lager. Rødderne er ålegræssets anker i en ellers blød bund uden sten. Kombinationen af rødder og ålegræsbladendes påvirkning af vandbevægelserne gør, at vandet i ålegræsenge ikke er så uklart som udenfor. Klart vand er godt for de store plantetyper som ålegræs, andre blomsterplanter i havet og makroalgerne.