Velkommen til ”Livet i Limfjorden”. ”Livet i Limfjorden” er en e-læringshjemmeside med mulighed for at bruge siden som opslag af både Limfjordens flora og fauna. ”Livet i Limfjorden” er opdelt i fire kapitler: Opdræt, Økosystemer, Vandmiljø og Historie. Hvert kapitel består at et eller flere temaer, der kan læses uafhængigt eller samlet. Derudover er der 15 artsopslag hvor udvalgte dyre- og plante-arter fra Limfjorden beskrives i detaljer. "Livet i Limfjorden" handler således om livet, dyre- og planteliv i vandet, men også om livet, det mennesker lever af omkring fjorden, med fokus på fiskeri, opdræt og industri. På sidens kapitler kan man også læse om livet i Limfjorden i et historisk lys samt livet i et miljømæssigt perspektiv.
Man kan således bruge siden på forskellig vis og kun gennemgå enkelte kapitler alt efter det tema man ønsker at beskæftige sig med. Undervejs og i alle kapitler vil der være links til de dyr eller planter der er relevante for det tema, som beskrives. Hvert af disse opslag kan også udgøre et tema i sig selv.
”Livet i Limfjorden” er videnskabeligt funderet og de enkelte opslag og temaside er udarbejdet på baggrund af forsknings inden for emnet. De temaer som behandles i programmet er valgt med udgangspunkt i den forskning som foregår på Dansk Skaldyrcenter, DTU Aqua i Nykøbing Mors. Således er billede- og videomateriale som er tilgængeligt i programmet en del af dette arbejde. Ligeledes er de dyr og planter, femten i alt, som beskrives i opslagene nøje udvalgt i forhold til relevans for det videnskabelige arbejde på Dansk Skaldyrcenter.
Undervejs vil det være muligt, her og der, at teste egen viden om dyrenes anatomi.