Søl

I Danmark lever søl fra det nordlige Kattegat og ned til omkring Bælthavet, og kun i områder, hvor der er relativ høj saltholdighed og ikke på specielt store dybder. Den findes ikke naturligt i Limfjorden, men bliver forsøgt dyrket.

Søl har mørkerøde eller violette blade, som kan blive op til 50 cm lange og have forskellig bredde. Planten består af et fælles blad, hvor flere blade er hæftet fast til med hver deres korte stilk. Bladene er meget tynde og gennemsigtige og har en smuk rød farve.

Bladene er ofte delt i to i spidsen. De nye blade dannes fra kanten af de gamle blade, og deres udseende varierer meget alt efter saltholdigheden, hvor der er en tendens til, at bladene bliver længere og smallere, når saltindholdet falder.

De tynde blade betyder, at cellerne i bladene ikke skygger for hinanden. Dette er en fordel, da de lever på større dybder, hvor der ikke trænger så meget lys ned, så det er vigtigt, at alle cellerne kan opfange lyset og foretage fotosyntese. Til gengæld er de tynde blade heller ikke så modstandsdygtige over for bølgernes slid eller udtørring. De er derfor tilpasset livet på dybere vand, hvor risikoen for udtørring og kraftige bølgebevægelser er mindre.

Søl kan forveksles med en anden rødalge, nemlig kødblad, men denne har ikke gennemskinnelige blade, som søl har.

Søl formerer sig kønnet, hvilket vil sige, at en hanplante producerer kønsceller, som føres over til ægcellerne på hunplanten. Hver kønscelle har 1 sæt arveanlæg, hvilket betyder, at ved befrugtningen, hvor de to celler forenes, dannes der et individ med to sæt arveanlæg.

De befrugtede individer bliver efter befrugtningen siddende på hunplanten og udvikler sig til brombærlignende udvækster, såkaldte karsporer. Som navnet antyder, danner de sporer, som udtømmes til vandet, fæster sig og spirer til en lille ny sølplante.

Søl kan spises i frisk eller tørret tilstand, og det er nok den tangart, der har en smag, som lettest kan forenes med vestlige smagsløg. Den har en saltet, sødlig og nøddeagtig smag og kan i Danmark hovedsageligt købes som tørrede produkter som ”chips”, suppeflager, i brød og supper samt som tilsætning til helsekostprodukter og dyrefoder.

Desuden indeholder søl værdifulde bioaktive og infektionshæmmende stoffer, som bliver brugt i hudcremer.

Søl har et højt indhold af protein, kalium, calcium samt jern og har til gengæld et lavt fedtindhold. Derudover indeholder søl også kainsyre, som er giftig, hvorfor rødalger tidligere blev brugt mod indvoldsorm. Kinin blev tidligere brugt ved behandling af malaria, men den har ubehagelige bivirkninger, såsom kvalme, opkastning, mavesmerter, udslet og kløe, hvorfor kinin-præparater ikke bliver brugt i så stor stil mere.

Mængden af kainsyre i søl afhænger af årstid og stedet, algerne gror, men spiser man søl i små mængder, udgør det næppe en sundhedsrisiko for mennesker og dyr.