Sargassum muticum

Sargassotang

Tilbage til forsiden

Butblæret sargassotang

Det korrekte navn er butblæret sargassotang, men arten bliver som regel kun omtalt som sargassotang. Den stammer fra Japan, Kina og Korea og kom først til Amerika i 1940’erne og siden hen til Frankrig i 1960’erne begge gange sandsynligvis sammen med importerede stillehavsøsters. Den blev første gang fundet i Danmark i midten af 1980’erne i Limfjorden, hvor den i dag er den dominerende tangart. Dette skyldes, at den vokser hurtigt, er meget frugtbar og lever længe.

Sargassotang har haft dramatisk indvirkning på plante- og dyrelivet i de områder, hvor den har slået sig ned. Lokalt har den udkonkurreret andre tangarter og ålegræs. Yderligere har den på grund af sin store skyggeeffekt og nedsættelse af vandbevægelserne forringet leveforholdene for visse bundplanter og bunddyr, men har til gengæld givet grundlag for andre organismer og gode skjulesteder for fiskeyngel.

Forsøg på at begrænse eller udrydde sargassotang har ofte ført til, at små stykker tang er blevet frigivet, og dermed været med til at sprede sargassotangen.

Hvor lever den?

Sargassotang findes i Limfjorden, Skagerrak, Kattegat, og senest er den fundet i det nordlige Øresund. Det forventes, at den er i stand til at sprede sig til den vestlige del af Østersøen, da den kan overleve selv meget lave saltholdigheder. Den lever på 1-10 meters dybde og i områder, hvor den altid er dækket af vand og med lidt bølgepåvirkning.

Hvordan ser den ud ?

Sargassotang er en stor brunalge. Den varierer i farve fra mørkebrun til gullig brun alt efter årstid og vækstbetingelser. Den kan blive 2-3 meter høj og er meget busket.

Den hæfter sig til sten eller andet hårdt materiale ved hjælp af en solid hæfteskive, der er 2-årig, mens resten af planten er 1-årig. Fra hæfteskiven udgår der 1-2 meterlange hovedakser, som bærer små sidegrene eller skud, hvor der sidder små blade samt ovale eller pæreformede flydeblærer. Flydeblærerne er med til at holde sargassotangen oprejst i vandet.

Forvekslingsmuligheder

Sargassotang ligner og lever stor set de samme steder som den almindelige blæretang. De to arter kan adskilles fra hinanden ved, at almindelig blæretang er lavere og har bredere forgreninger end sargassotang. Desuden har almindelig blæretang større flydeblærer sammenlignet med sargassotang.

Hvordan formerer den sig?

Sargassotang er selvbefrugtende og har små formeringsorganer i de opsvulmede skudspidser. Her dannes både hanlige og hunlige sporer. Sargassotang producerer store mængder slim, som forhindrer æg og sædceller i at blive skyllet væk af vandet og samtidig øger chancen for befrugtning.

Alternativt kan en lille gren rive sig løs fra moderplanten, hvorefter den danner en hæfteskive, sætter sig fast et egnet sted og lever videre som en ny tangplante.

Formeringen foregår fra foråret og hen til sent på efteråret alt afhængig af vandtemperaturen. I Limfjorden er spredningen af sargassotang blevet estimeret til at være 10 kilometer per år, men spredningen varierer år for år, da formeringssucces er afhængig af vandtemperatur og saltholdighed.

Anvendelse

Sargassotang er i familie med hijiki-tang, der spises i Asien. Hijiki kan indeholde høje koncentrationer af arsen, som er et giftigt grundstof. I Danmark udnyttes sargassotang ikke.

Den ”danske” sargassotang er også i familie med sargassotangen i Sargassohavet, hvor det fortælles, at de drivende øer af tang var så store og solide, at sømænd kunne stå af skibene og gå rundt på dem – midt ude på oceanet.

Stillehavsøsters

Ålegræs

Sukkertang