Knivmusling

I Danmark kan man støde på den amerikanske knivmusling overalt, men specielt langs Vestkysten og i Limfjorden kan man finde store mængder af opskyllede skaller på stranden. Den stammer fra den Nordamerikanske østkyst og blev første gang observeret i Europa i 1978 ved Elbens udmunding i Tyskland. Herfra har den spredt sig til Danmark, Holland, Sverige, Frankrig og Norge.

Amerikansk knivmusling kan forveksles med de andre knivmuslingearter, men da de andre ofte lever på større dybder, er det som regel ikke noget problem at identificere levende individer.

Det kan til gengæld være svært at skelne opskyllede skaller fra hinanden. Hvis du har fundet en knivmuslingeskal, der er omkring 20 cm, så er det med stor sandsynlighed den lige knivmusling, der er tale om.

En noget mere sikker metode at bestemme amerikansk knivmusling på er at se på forholdet mellem længde og bredde af skallen. Hvis forholdet er 6:1, er der tale om den amerikanske knivmusling, mens de andre arter har et forhold på 8:1. Derudover adskiller den amerikanske knivmusling sig ved at linjen, der markerer kappebugten, der ses på indersiden af skallen, ikke er tydeligt U-formet som hos andre knivmuslingearter fra Limfjorden.

Foden hos en knivmusling er stor og kraftig og fylder mere end halvdelen af hulrummet mellem skallerne. Når knivmuslingen graver sig ned, tilspidses foden, så den lettere kan bores ned i bunden. Herefter udvides forenden af foden ved at pumpe den fuld af blod, og den virker som et anker, som knivmuslingen bruger til at trække sig nedad med.

Skallernes slanke form gør, at de let skærer sig igennem sandet. Under nedgravningen presses skallerne sammen, hvilket presser kropsvæsken ud i foden, og vandet stødes ud af sifonerne, og det bliver endnu lettere for knivmuslingen at grave sig ned. Man kan derfor på blotlagte områder ved ebbe se vandstråler sprøjte op fra bunden, hvilket skyldes knivmuslinger, som er i gang med at grave sig ned.

Hvis de af en eller anden grund er kommet til at ligge på havbunden, kan de foretage et kraftigt spjæt med foden, som får muslingen til at flytte sig op til en halv meter ad gangen.

Edderfugle, strandskader og måger er knivmuslingens vigtigste fjender, men det er stadig et mysterium, hvordan f.eks. edderfugle kan få fat i knivmuslingen, når den er så hurtig til at grave sig ned i bunden. Derudover er vi mennesker også en fjende for knivmuslingen, da den er særdeles velsmagende, og den fiskes kommercielt i Nordsøen af britiske og irske fartøjer.